Sexologen anbefaler

Sexologen anbefaler

 

Barnet fylder og har naturligvis førsteprioritet til omsorgen, men det er vigtigt at I også husker hinanden. Masser af kys og kram i hverdagen, ligge i ske og nusse og kæle. Hellere små put i ny og næ end afvisninger, fordi man ikke orker det helt store.

Kvinden får udløst masser af oxytocin i kontakten med barnet og hun får derved dækket en stor del af sit behov for kropskontakt. Manden derimod kan føle sig i underskud i denne periode. I skal også til at planlægge jeres samvær på en anden måde en før. Måske at benytte jer af muligheden, når baby sover midt på dagen og bruge de stille stunder, når de indtræffer.  Efter ½ års tid kan den lille også klare at blive passet et par timer af bedsteforældre eller andre nære personer og så kan I begynde at planlægge kærestetid. Glem alt om at planlagt sex er uromantisk – nyd forventningens glæde i stedet for.

Lad ikke kroppens forandringer spolere glæden ved sex. Sex har faktisk en glimrende opstrammende effekt på figuren. Hvis du lever sundt og får motioneret, vil din krop efterhånden blive sig selv igen. Men en graviditet sætter sine spor på de fleste. Det gør dig ikke usexet, men viser at du er kvinde og mor. Mange kvinder er følelsesmæssige sårbare lige efter en fødsels og kritiske bemærkninger om hendes krop, kan gøre utroligt ondt, selv om de måske er ment i sjov. Så mænd, der læser med her kan gøre sig selv og deres kvinde en stor tjeneste ved at huske at fortælle hende, at hun stadig er dejlig – selv med løst maveskind, strækmærker og ammebryster.

 

Spørg sexologen Vivi Hollænder og få svar på alle dine spørgsmål om sex og graviditet, fødsel og barselsperioden.

 

Af: Redaktionen

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom